Hvis du ønsker at stemme til folketingsvalg og folkeafstemninger, skal du på valgdagen tage dit valgkort og gå ned til det valgsted, der er angivet på valgkortet, og afgive din stemme.
Valgstederne har åbent mellem kl. 8 og kl. 20.
Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at afstemningsstederne på visse småøer først åbner kl. 9.
I stemmelokalet har kommunalbestyrelsen valgt forskellige personer til at holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.
Folkeafstemning den 1. juni 2022
Onsdag den 1. juni 2022 bliver der afholdt folkeafstemning i Danmark.
Spørgsmålet på stemmesedlen lyder: ”Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU- forsvarsforbeholdet?"